Restaurant Borgerforeningen

Restaurant

Vores Restaurant

Borgerforeningens første etage ligger den pragtfulde Kongesal. Her deltog kong Frederik VII og grevinde Danner gerne i Borgerforeningens fester, når de opholdt sig på deres sommerresidens på Lyksborg Slot. Salen er særlig velegnet til store receptioner, firmaarrangementer og familiefester. Den har plads til 250 personer ved cocktailparties og receptioner eller til 180 personer ved festmiddage. I tilknytning til Kongesalen ligger J.C. Møller-værelset. Herfra og fra Krostuen i stueetagen ser man ud i Borgerforeningens maleriske købmandsgård, et af Flensborg bys smukkeste gårdmiljøer.
I øvrigt er Borgerforeningens hyggelige Restaurant også fremragende til mindre selskaber, da den kan opdeles i flere lokaler af forskellig størrelse.

Vores gode, regionale køkken sørger med flid og engagement for gæsternes personlige ve og vel. Lad dig overraske af husets velgørende hygge og varm gæstfrihed!

Historie

Restaurant Borgerforeningen har fået navn efter den gamle danske forening Borgerforeningen. Foreningen er en af de ældste i Flensborg. Den blev stiftet den 12. maj 1835 og havde – og har stadig – til formål at give sine medlemmer lejlighed til selskabeligt samvær og behagelig underholdning. 1844 erhvervede foreningen ejendommen Holm 17 og opførte i haven en tværbygning til foreningens formål. Allerde kort efter stiftelsen blev Borgerforeningen samlingsstedet for Flensborgs dansk-loyale borgerskab. 1846 og 1847 var Kong Christian VIII gæst i Borgerforeningen.
Den 25. juli 1862 blev Istedløven, som var skabt af den slesvigske billedhugger H.W. Bissen, afsløret i Flensburg under Borgerforeningens medvirken. Løven står i dag på Søren Kierkegaards Plads i København. Til foreningens kendteste medlemmer gennem tiderne hører professor Christian Paulsen, rigsdagsmand Gustav Johannsen og Flensborgs overborgmester J.C. Møller.
Borgerforeningen holder fast ved sine gode, gamle traditioner, men er samtidig åben for nye tanker, ideer og også for nye medlemmer.

Hinterlasse eine Antwort

Deine E-Mail-Adresse wird nicht veröffentlicht. Erforderliche Felder sind markiert *

Du kannst folgende HTML-Tags benutzen: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>